Industri

Vi arbejder med industrien – uden afbrydelser

Vi har specialiseret os i strømpeforinger igennem snart 40 år, og vores patenterede løsninger er kvalitetstestet til at modstå forskellige kemikalier i spildevandet. Vi udvikler og fremstiller selv produkterne og kan teste holdbarheden på strømpen ved specifikke kemikalier og på den baggrund vælger vi den bedste løsning til jeres kloaksystem. Vores team og samarbejdspartnere er fleksible og står klar til at udføre renoveringen på de tidspunkter, hvor det generer driften mindst muligt.

FIND DIN KONTAKTPERSON

Vi er altid klar til at hjælpe dig.

Kunderne udtaler

”Flere af vores procesledninger på brygsiden udsættes for store temperaturudsving og afvander i et aggressivt miljø. En tv-inspektion påviste fare for brud. Sammen med Aarsleff valgte vi at renovere med en strømpeforing, der blev tilpasset miljøet. Alt foregik samtidig med vores produktion.”

Michael Thomsen, Facility Manager, Carlsberg Group

Opgravningsfri fornyelse for Arla Foods

Aarsleff Rørteknik har siden 1998 arbejdet med fornyelse af ledningsnettet under mejerierne i Bislev og Rødkærsbro. Høje krav til hygiejne på mejerierne betyder, at produktionsudstyret bliver rengjort og vasket med skrappe rengøringsmidler, hvilket slider ekstra på kloakledningerne.

Fornyelse uden maskinflytning

I forbindelse med reparationer og generelle forbedringer på mejerierne planlægger Arla ét produktionsstop om året. Derfor har planlægning og koordinering af arbejdsopgaverne stor betydning. Inden fornyelsen af kloakledningerne udfærdigede vi en grundig fornyelsesplan på baggrund af en tv-inspektion. På den måde fik Arla et visuelt overblik over, hvilke dele af ledningsnettet det hastede mest med at forny.

Vores opgravningsfri fornyelse betød, at vi fornyede ledningsnettet uden at flytte produktionsanlægget på mejerierne. Derudover udførte vi dele af fornyelsen uden for det planlagte produktionsstop, da vi i samarbejde med Arla vurderede, at den opgravningsfri fornyelse kun ville forstyrre produktionen minimalt.

Læs mere

278 meter renovering for Hancock Bryggerierne A/S i Skive

Aarsleff Rørteknik har udført omfattende kloakrenoveringer under Hancock Bryggeriernes bryghusanlæg i Skive. Vi renoverede 278 meter nedslidte ledninger i varierende dimensioner uden at forstyrre produktionen. Indledningsvis var der tale om akut kloakrenovering for at undgå driftsstop. Inden for otte dage blev der skabt adgang til en skjult brønd under en stor lagertank og renoveret tre brøndstræk under bryghuset i 6-7 meters dybde. Tv-inspektion dokumenterede omfattende skader på hele ledningsnettet, som efterfølgende blev fornyet.

Ingen stop i produktionen

God planlægning, fleksibilitet og et godt samarbejde imellem Aarsleff Rørteknik og Hancock sikrede, at produktionen kunne fortsætte uforstyrret, mens renoveringsarbejdet stod på.

Læs mere

Hvad gør jeg nu?

Har du oplevet gener fra kloakken? Det kan være lugtgener, problemer med tilstoppet kloak, rotter eller oversvømmelse.

Kontakt os. Vi kommer gerne ud til en uforpligtende snak omkring dine muligheder, så vi sammen kan finde den rigtige løsning.

Prøv til en start vores online risikovurdering her:

Start vurdering

Se mere

Industri

Står du for vedligeholdelse af produktionsfaciliteter? Se hvordan vi kan hjælpe dig her:

Læs mere

Strømpeforing

Undgå kloaknedbrud med strømpeforing.

Læs mere

Kloakrenovering

Vi udfører alle former for kloakrenovering.

Læs mere
Top