Strømpeforing
Effektiv renovering uden gener
Aarsleff Rørteknik har specialiseret sig i fornyelse af rør, kanaler og kloakker i alle dimensioner og former. Vi er markedsledende i Danmark, når det gælder fornyelse af rør med strømpeforing i hovedledninger samt i rør i og under ejendomme. Vi kan også forny ventilationskanaler, skorstene, brønde samt faldstammer fra toiletter og køkkener. Vores arbejdsmetoder er udviklede, så vi kan installere strømpen hurtigt og effektivt – uden opgravning eller nedbrydning.
Strømpeforingen foregår ganske enkelt ved, at vi krænger en blød polyesterstrømpe ind i det utætte rør. Strømpen hærdes på kort tid og ligger nu som et nyt, slidstærkt rør inde i det gamle. Og levetiden er lang – op til 100 år.
Aarsleff Rørteknik er det sikre valg
Fordele ved strømpeforing
Minimale gener
Med Aarsleff Strømpeforing kan vi renovere faldstammer og kloaksystemer uden nedbrydning af vægge, ophugning af gulve, fjernelse af skabe, omlægning af eksisterende installationer eller opgravning. Det betyder, at du slipper for byggerod. Strømpeforing sikrer en ukompliceret og hurtig renovering med minimale gener for bygningens brugere eller virksomhedens drift.
Kort udførelsestid
En af vores vigtigste opgaver er at forstyrre mindst muligt. Derfor sørger vi for at effektivisere fornyelsen af kloak og faldstammer. Eksempelvis kan Aarsleff Strømper sammensyes, så ledningsstræk med forskellige dimensioner kan fornyes i én arbejdsgang, hvilket muliggør en fornyelse af flere hundrede meter ad gangen.
En god investering
Som udbyder under Kontrolordning for Ledningsrenovering kan vi dokumentere, at strømpeforingen holder i op til 100 år. Renoveringen svarer til at få nye rør installeret i de eksisterende rør, og du undgår alle de omkostninger, der er forbundet med opgravning, nedbrydning og reetablering, hvilket ofte resulterer i en stor besparelse.
Strømpeforing af kloak til alle typer bygninger
Defekte kloakker kan være et problem for alle typer bygninger, uanset om det er skoler, kontorer, beboelse eller industri. Men lige meget hvilken type det drejer sig om, er Aarslef klar til at hjælpe jer med at få jeres kloaksystem op at køre igen.
Hvis du oplever problemer med kloakken, er det utrolig vigtigt at reagere på det, da det i værste fald kan føre til problemer med skadedyr, eller at jeres kloaksystem bliver tilstoppet. Der findes flere forskellige måder at reparere kloakken på, men vil I sikre jer en økonomisk, sikker og problemfri måde at reparere den på, så er strømpeforing af kloakken det rette valg.
For vil I sikre jer en fleksibel løsning, der hurtigt kan tilpasses de rør, der må være i netop jeres bygning, kan man med denne metode, uden problemer, få mange hundrede meter rør fornyet i samme omgang.
Løsninger
Specialtilpassede og testet
Vi har gennem de sidste 40 år udviklet og forfinet produktion og installation af vores strømpeforinger, der fremstilles på vores fabrik i Aarhus. Det betyder, at vi tilpasser strømpen til den enkelte opgave og på den måde opnår det optimale resultat hver gang. Vi har eget laboratorium, hvor vi tester alle råmaterialerne og de færdige produkter for bl.a. modstandsdygtighed. Aarsleff Strømpeforing har en forventet levetid på op til 100 år.
Jeres tilfredshed er vores mål
Vi bestræber os altid på at have glade og tilfredse kunder, og det opnås ikke kun gennem et godt produkt. Det betyder, at vi, udover at tilbyde jer kvalitetssikker strømpeforing, bestræber os på at give jer den bedste service gennem hele processen, hvilket er medvirkende til, at I kan have en god mavefornemmelse hele vejen igennem, når I investerer i strømpeforing til jeres kloakker.
Derfor er I også altid velkomne til at kontakte os, hvis I er i tvivl om, hvorvidt strømpeforing er den rette løsning for jeres kloaksystem. Vores eksperter står altid klar til at uddybe processen og vejlede jer, så I kan få den løsning, der passer bedst til bygningen.