Vejsektordagene er en målrettet udstilling for aktører i den danske vejsektor.
På Vejsektordagene kan du opleve vejsektorens fremtidige løsninger inden for vejinfrastruktur, vejteknik, asfaltudlægning, bindemidler, sikkerhed ved vejarbejder, fremtidens vej, vejafvanding, klimatilpasning, bæredygtighed og bedre bymiljøer – og meget mere!
Vejsektordagene er målrettet virksomheder, der arbejder med anlæg og drift af veje herunder materialer og vejbygningsmateriel samt virksomheder som f.eks. producerer og sælger vejskilte, vejmarkering, autoværn, afspærringsmateriel, og vejbelysning.
Vejsektordagene blev afholdt på Teknologisk Institut for første gang i maj 2019.