Stigende Klimafokus sætter nu også vejbrønde højt på dagsordenen hos de mindre kommuner

Hos Køge Kommune kender Anlægs- og driftschef, Veje og Byrum, Søren Toft Mahler problemstillingen med utætte og skadede vejbrønde og ledninger. Derfor er man via stikprøver nu i gang med at danne sig et overblik over ledningernes tilstand, så man har et præcist grundlag at tage beslutninger ud fra og derved også kan fremlægge kvalificerede budgetter.

”Der er jo en stor økonomisk gevinst ved at være på forkant med udviklingen. Et godt eksempel er, at hvis vi f.eks. skal asfaltere en strækning i kommunen, så er det essentielt at vide, at brønde og ledninger ikke kort tid efter falder sammen, så vi skal bruge økonomi og ressourcer på at komme tilbage og udbedre skader i den nye belægning,” forklarer Søren Toft Mahler.

Søren Toft Mahler pointerer endvidere, at I en gammel by som Køge med smalle gader og få indfaldsveje, kan det være problematisk at grave, og man er derfor hele tiden opmærksomme på, hvordan arbejdet kan udføres så skånsomt som muligt i forhold til trafik mv.

”Derfor er det også afgørende, at vi får overblik over skadernes omfang og derved renoveringsbehovet, inden ledninger og brønde falder helt sammen. Det er nemlig markant dyrere og langt mere problematisk at udskifte til nyt i forhold til at renovere. Det handler kort sagt om at synliggøre behovet, samt tydeliggøre mulighederne for, hvordan vi løser dem bedst og økonomisk fordelagtigt, når midlerne er begrænsede.”

Nødvendigt at synliggøre og dokumentere omfanget

Det er ikke længere en hemmelighed, at der er et stort efterslæb. Derfor er der nu kommet gang i processen i flere kommuner, der nu arbejder med en målrettet indsats for vedligeholdelse af stikledninger til vejbrønde.

Sådan lyder meldingen fra Morten Andersen, der er markedsansvarlig for vejafvanding hos Aarsleff Rørteknik, der har specialiseret sig i at bistå kommuner med at få overblik over skaderne i ledningsnettet og bl.a. hjælper Køge og Albertslund kommuner.

”Med systematisk vedligeholdelse kan kommunerne nedbringe de løbende omkostninger til akutte og dyre reparationer. Det er dog nødvendigt, at kommunerne får skabt overblik for at synliggøre og dokumentere skadernes omfang. Kort sagt, få det man ikke kan forholde sig til under jorden op i øjenhøjde,” siger Morten Andersen.

Han understreger helt essentielt handler om at nedbringe løbende driftsomkostninger ved at have et velfungerende og effektivt system til afvanding og bruge ressourcerne på at forbedre kvaliteten af de nedslidte ledninger i tide.

Aarsleff udarbejder bl.a. rapporter, som kommunerne kan benytte som en del af arbejdet med at synliggøre efterslæb. I rapporterne får kommunerne et overblik over ledningssystemets tilstand og omkostninger i forbindelse med udbedring, som så kan holdes op mod et fastsat serviceniveau. Rapporterne synliggør endvidere, hvor store investeringer der er behov for eksempelvis de næste 10, 20 eller 30 år.

Tæt samarbejde med Hofor

Samme holdning deler man i Albertslund Kommune, der er i fuld gang med at afdække omfang af skader og renoveringsbehov og derved også synliggøre den nødvendige økonomi i forbindelse med genopretning. Det er vigtigt at forholde sig til det økonomiske behov, og det er vigtigt at definere kommunens serviceniveau.

”Vi har jo en kapital under jorden, og hvis vi ikke vedligeholder den, så bliver det hurtigt negativ kapital og derved langt dyrere at opretholde. Det skal vi have synliggjort for politikerne,” forklarer vejingeniør hos Albertslund Kommune Anja Irene Bæk

Til at synliggøre og dokumentere skadernes omfang samarbejder Albertslund Kommune derfor også tæt med Hovedstadsområdets Forsyningsselskab Hofor, der også har en stor interesse i at vejafvandingen fungerer og brønde og stikledninger ikke undermineres.

”Kommunen og forsyningen hænger tæt sammen, derfor er det vigtigt, at vi arbejder sammen på tværs, så vi bl.a. koordinerer de opgaver, der skal udføres. Derudover skal vi også i så høj grad som muligt udnytte den viden om ledninger og brønde, som vi hver især ligger inde med,” siger Anja Irene Bæk.

Albertslund er bygget over en tiårig periode fra ca. 1960-1970 og står derfor nu over for et stort renoveringsbehov – både for ledningsnettet under jorden og for bygningsmassen.